Hvordan man tegner en hest med blyant: Måder at simulere et realistisk billede for børn og begyndere
Hesten er et slædedyr, som blev domesticeret af mennesker for tusindvis af år siden. Mange nybegyndere og professionelle kunstnere har afbildet disse majestætiske og yndefulde væsner på slagmarker, i bogillustrationer og i naturmalerier.
For at afbilde det korrekt skal du overholde visse proportioner af hoved og torso og have en grundlæggende forståelse af dyrets anatomi. Denne artikel vil hjælpe dig med at forstå de indviklede detaljer og nuancer af at tegne en hest trin for trin på en nem og smuk måde, efter at have læst den vil selv en nybegynder være i stand til at klare billedet.
Hvordan man tegner en hest i tegneblyant
Til det første forsøg skal du bruge en blyant og et stykke hvidt papir.
Først og fremmest er det værd at beslutte, hvor på arket vil være placeret dyr, hvilken position det vil indtage. Det er bedre at starte med en skitse.
Trin i tegning af skitser
- Du kan skitsere fra hovedet eller torsoen efter eget valg. Hvis du starter med toppen, skal du starte med en trekant med afrundede kanter.
- Herefter følger torsoen, som består af et massivt bryst og ryg, der starter med to ovaler under og lidt til siden. Ovalerne er forbundet med flydende streger for at danne maven.
- Benene følger torsoen. Det er nødvendigt at markere punkterne på de led, der udgør benets kurver, og forbinde dem med lige linjer. Knæleddene på forbenene er buet fremad og skal tegnes kubisk. Bagbenene er bøjet bagud og skal tegnes som ovaler. En moden hests knæ er høje nok og bør tage højde for det, når du tegner.
- For at give lemmerne en anatomisk form skal den øverste del af kroppen tegnes som et trapez, hvor den brede del er højere end den smalle. Det skal også tages i betragtning, at bagbenene har en mere voluminøs overside end de forreste.
- Hestens hals er yndefuld, hvilket skal fremgå af billedet. Linjerne går glat, og halsens volumen mindskes, efterhånden som den kommer tættere på hovedet.
- Når alle skitserne er klar, skal du forbinde alle elementerne i kroppen med én linje og fjerne alle de ekstra elementer.
Endelig skitsering
- På dette tidspunkt kan du begynde at tegne små detaljer som ører, næsebor, øjne og hale. Øjnene skal være relativt store, og halen kan have forskellige former, op til og med en flettet fletning.
- For at tegne manken bruges først en lige linje over nakken, og der trækkes tråde under, som også kan flettes eller viftes i vinden.
- Til den endelige tegning af musklerne kan du tegne ud fra eksisterende billeder eller fotos af en hest, som du kan finde på internettet.
- Afslut arbejdet med at vise lys og skygge.
Sådan tegner du en hests snude i en blyantstegning trin for trin
- For at tegne en munding skal du først lave en lille skrå rombe i midterlinjen. Dens længde er lidt længere end dens bredde. Hele skitsen er lavet med lette elementer, så du nemt kan fjerne uønskede dele.
- Derefter kommer bunden af snuden og kindbenene med streger, idet der afsættes ca. halvdelen af længden af rhomben. Øjnene skabes i overensstemmelse med rhombens hældning.
- Herefter tegnes manken med frynser, ører og hals, som overgår til en massiv torso. Øjnene og næseborene er malet mørkere, øjenvipperne skal være lidt lysere end øjnene.
- Det næste skridt er at arbejde med skygger. Skygger påføres nær øjnene, midt i ansigtet. Når du tegner skyggen, er det bedre at bruge en blød blyant med forskellige grader af tryk på den.
- Manen kan gøres mere voluminøs og frodig med bløde strøg. Skyggen under håret skal være lysere end håret. Håret skal være bølget, og for at give det retning er det ønskeligt at passere en blød blyant i slutningen af hovedarbejdet.
- Arbejdet slutter med at skabe en baggrund.
Du kan skildre hestens følelser, f.eks. skræk. Det er ikke et let arbejde, der kræver øvelse. Det er nemmere at bruge skitsemetoden og være opmærksom på detaljerne: åben mund, udvidede næsebor og vidtåbne øjne giver perfekt udtryk for dyrets stemning.
Tegning af en hest for børn
Børn elsker dyr, og heste er ingen undtagelse. Men husk, at det vil være en udfordring for et barn at genskabe et dyr med anatomien i tankerne. Det er nemmere at starte med et billede, der er enkelt og let for barnet at forstå.
For både børn og voksne er det nemmere at starte med en trinvis tegning med skitser. På den måde undgår du at forvrænge dyrets proportioner og træk, hvilket forenkler tegneprocessen og gør den sjovere.
For børn i førskolealderen og grundskolen kan man som eksempel tegne figurer fra tegnefilm, bøger eller legetøj. På den måde er det lettere for dem at komme ind i processen og mere interessant at tegne dem.
Hvis eksemplet er svært nok, kan barnet ty til skitser, og forældrene kan hjælpe. Det er lettere for et barn at tegne en figur, som det ser oftere.
Glem ikke, at det er vigtigt, at dit barn farvelægger billedet og ikke lader det stå sort/hvid. Forældrene kan tegne omridset af hesten, og barnet kan derefter farvelægge den.
Stadier af tegning for et barn
- Først markeres grænserne. Et rektangel er bedst til denne opgave.
- Først tegnes to cirkler, den ene under den anden med en lille afstand, og den øverste er større end den nederste. Cirklerne skal være forbundet med en glat buet linje.
- Munden er tegnet fra den øverste cirkel. Ørene skal være trukket og have en kraftig manke.
- Dernæst tegnes store øjne og øjenvipper.
- En lille cirkel, der skal danne basis for krumtappen. Krop er forbundet med hovedet med en hals, som er tegnet med flydende streger. Fra selve kruppens side går forbenene og hovene.
- På dette stadium er kroppen, bagbenene og den pjuskede hale færdige.
- De bærende elementer fjernes, og der tilføjes detaljer efter ønske og fantasi.
- Tegningen er farvelagt, og farverne kan bruges som barnet ønsker.
Tegning er en udfordrende, men interessant proces. Talent alene er ikke nok, for kun en flittig og dedikeret person kan lære at tegne godt. Man kan tegne i alle aldre.
Hvis forældrene ønsker, at deres barn skal udvikle sig fuldt ud, bør de give tid til at tegne, men det er vigtigt ikke at lægge pres på barnet, men at give det plads til kreativitet.